DET sker der med din hud mens du sover

sove tips holistic silk sovemaske med lavendel

Skønhedssøvn

Hvordan, du ser ud og fungerer om dagen, afhænger faktisk af, hvordan du har sovet i løbet af natten.

Skønhedssøvn kommer du derfor ikke udenom

Skønhedssøvn er mindst lige så vigtig for dig og din krop som vand, næring, kærlighed og bevægelse. 

Det er og bliver det nemmeste, mest effektive og billigste tip til øjeblikkelig skønhed, og for det ikke skal være løgn, er det også vigtigt for detox. Mens du sover, sørger kroppen for, at du kommer dig ovenpå dagens detoxprocesser. Kroppen udskiller vitale hormoner, som medvirker til væksten af sunde celler, heling af væv og bekæmpelse af bakterier for at undgå infektioner. Din krop gennemgår om natten flere forskellige faser. 

Under disse forskellige faser er din krop fokuseret på opgaver såsom at neutralisere og behandle toksiner, påfyldning af energi til dine forskellige organsystemer og forarbejdning af erindringer.

Dit sind renses for toksiske tanker, og din psyke fornyes med klarhed og mental balance. Sindet renses i søvnen som en tavle, der viskes ren. 

Det er med andre ord under søvnen, kroppen for alvor forynges, genopbygges og holdes ved lige. 

Dine celler udskiftes, og din hud, dit hår og dine negle fornyes. Din krop afspændes, mørke rande under øjnene forsvinder, dit ansigt og dine ansigtsmuskler slapper af, hvilket gør, at din hud glattes ud, så du forebygger de mimiske rynker og linjer.

 

TIPS TIL DEN BEDSTE SKØNHEDSSØVN

  • Sov i et helt mørkt rum, køb evt mørklægningsgardiner eller brug sovemaske.
     
  • Start dagen med at få en masse sollys i dit smukke ansigt. Det vil skabe balance i din cortisol/DHEA døgnrytme, som er hhv. dit ressource- og belastningshormon. Det betyder, at når du får sollys ind fra morgenstunden,  slukkes melatoninprodutkionen og dit cortisol vil stige. Det giver dig energi og fokus til alle dagens gøremål samtidig med, at det naturligt vil dale i løbet af dagen, så du om aftenen vil mærke en sund, naturlig træthed, og derved har let ved at falde i søvn.
     
  • Hiv mentalt stikket ud.
     
  • Skriv taknemmelighedsdagbog lige inden du går i seng. Det sænker stressniveauet og tømmer dit hoved for tanker, så du kan sove uforstyrret.
     
  • Sluk for alle elektriske apparater 2 timer før sengetid. Tændte elektriske apparater som telefon og computer vil påvirke din underbevidsthed, selv når du ikke bruger dem, fordi du ubevidst vil forvente et opkald, en mail eller sms. Det sætter dig i high alert og er en unødvendig stressfaktor, inden du går i seng. De elektromagnetiske stråler hjælper heller ikke på din søvnkvalitet.
     
  • Undgå at spise 3 timer inden sengetid. Den tid din krop ellers ville bruge på reparation og restituering, vil den bruge på at fordøje.
     
  • Tag magnesiumcitrat 600-1000 mg inden sengetid. Tag detox fodbad med Epsom salt og lavendelolie.
gua sha bog

Sovemasken på billedet er fra Holistic Silk købt fra npcares.dk

Denne blog er et uddrag fra vores nye bog Honest Beauty Talks vol 1 -  Crystal Gua Sha Facials & andre Holistiske Skønhedsritualer.