DIY FaceLift Workshop

For at opnå skønhed kræver det et helt billede af vores sundhed. Hvordan, vi føler, træner, spiser, udtrykker os selv og håndterer stress, spiller en stor rolle og kan hjælpe os til at undgå for tidlig aldring samt trist og rynket hud. Et af vores yndlingsritualer hos “Honest beauty talks” er ansigtsmassagen.

Denne ansigtslifting tager udgangspunkt i Lone Sørensens japanske lifting-teknik.
Det er en effektiv teknik, der både stimulerer ansigtsmusklerne, giver en lymfedrænage, virker opstrammende og frigiver spændinger.  
Massage er en super vigtig del af din slow beauty rutine, man kan faktisk sige, det er en slags foryngelsespraksis, der bør udføres regelmæssigt. Sideløbende med, at den hjælper dig til at slappe af og giver ny energi, løsner massage op for stagneret lymfe og ophobede giftstoffer. Massage virker også sænkende på koncentrationen af stresshormonet kortisol og fremmende på produktionen af “velvære-hormonet” serotonin og kan dermed reducere depression, smerter og vrede - så det er bare med at komme i gang.

Dit ansigt ændrer sig med tiden, det kan vi ikke løbe fra. Vi kan heller ikke ændre på vores knoglestruktur, men vi kan forbedre de misdannelser, der kan komme med tiden i ansigtet. Misdannelserne kan komme som små depoter i form af hævelse, rynker eller misfarvninger.

En ansigtsmassage er et utroligt selvkærligt ritual, der er guld værd for din hud og værd at tilføje til din skønhedsrutine. Om enten du går all in og sætter dig et lækkert sted med dæmpet belysning, lidt aromadufte og noget lækker, rolig musik eller blot bruger 2 min. ekstra på at massere din creme ind. Alt har betydning, når det gælder dit velvære, og lidt har bestemt også ret.

Dine hænder er det mest effektive redskab, du har, når det kommer til hudpleje. Der er mange, der renser hud hver dag ved hjælp af vatrondeller, svampe og div. vaskeklude uden at mærke deres ansigt. Det er efter vores mening en stor fejltagelse, at der er så mange, der er bange for at lave skade i deres ansigt ved at røre ved det. Har du rene hænder og lidt olie eller creme på huden, så hænderne kan glide let over huden, er ansigtsmassage på ingen måde skadeligt for din hud. Tværtimod kan korrekt ansigtsmassage være altafgørende for at kunne holde din hud ren, livlig, ensfarvet og fast. Du kan hjælpe med at balancere hele din krop og indre organer med de rette tryk. Du kan skabe en sindstilstand af velvære og egenomsorg ved at sætte en intention om en healende energi fra dine hænder. 

Dette ritual virker altså ikke kun til at give din hud et ungdommeligt look. Dette ritual er et must-have, hvis du er stresset, har kronisk hovedpine og spændinger. 
Jeg har haft mange kunder, der siger, at deres hovedpine og migræne er forsvundet, efter de er begyndt at få regelmæssig ansigtsmassage. En god ting ved dette ritual er, at det ikke behøver at koste dig dyrt, og du ikke behøver at rende til en ansigtsbehandling hele tiden for at få de samme resultater. Kom med på vores DIY FaceLifting workshop- lær en sikker og effektiv ansigtsmassage og nyd godt af de mange effekter.

BONUS: Som bonus giver vi dig også nogle effektive ansigtsøvelser fra vores FaceGym.

Frem til d. 20 nov. kan du spare 300kr på vores Facelift Workshop!
(NB kun få pladser tilbage)

Tid: 5/12-16 kl 17-19

Sted: Holistisk Hudterapeut Skolen, Sværtegade 3, 2. 1118 København K

Du Kan købe din billet HER 

Husk også at meld dig til vores GRATIS julekalender. Meld dig til og læs mere HER

Vi glæder os til at se dig og udvide dit skønhedspotentiale!

 

Care for yourself
  

Maja & Tanja