Lær at meditere med din krystal

Skærmbillede 2017-09-16 kl. 12.29.10.png

Der er mange, der spørger os, hvorfor vi arbejder med krystaller som hudterapeuter? Kan det reelt gøre en forskel at bruge krystaller på min hud? For at besvare det spørgsmål, er det vigtigt at forstå, hvordan vi arbejder som holistiske hudterapeuter. Holisme betyder helhed. Det betyder, at vi ikke kun ser din huds symptomer, men på din krops og dit sinds generelle sundhedstilstand.

 

Vores filosofi bygger på, at vores krop kan rigtig mange ting selv. Derfor arbejder vi ud fra, at din krop og din hud kan komme tilbage i balance, hvis blot du giver den det rette fundament. Det betyder også, at den omvendt kan komme ud af balance, hvis fundamentet er ved at bryde sammen. Så er du fx i en stresstilstand, vil det stort set være umuligt for dig at heale din hud med blot symptombehandling.

 

Vi giver dig her en kort oversigt over, hvordan stress påvirker din hud, krop og celler:

  • Når du er i en tilstand af stress, ryger al energien til beskyttelse af dine vitale organer

  • Blodkarrene trækker sig sammen

  • Blodgennemstrømning i de små blodkar i huden svækkes

  • Der kommer ikke nok næring til huden og nok affaldsstoffer væk fra huden

  • Der opstår inflammation, som nedbryder kollagen og bindevæv og får cellerne til at karamellisere

  • Det resulterer i slapt og stift væv, der ikke kan holde på fugten

 

Er du i en stresstilstand eller måske blot i perioder mærker, at det hele går lidt for stærkt, og at du hverken har dig selv eller din krop med? Her vil vi anbefale dig at lytte til din krop! En af de absolut bedst dokumenterede teknikker til dette er at meditere regelmæssigt. En meditation, hvor du giver dit sind en pause fra alle bekymringerne, giver dit parasympatiske nervesystem lidt plads og lader dine hormoner balancere sig selv.

 

Hos Honest Beauty Talks holder vi meget af at meditere med krystaller for at støtte meditationen og sætte ekstra energi på intentionen.

Så langt tilbage vi kan spore i historien, har mennesker været fascineret af krystallernes skønhed og virkning. Når vi går tilbage i gamle bøger om lægekunst, kan man læse om, hvordan krystaller og ædelsten blev anvendt til alverdens lidelser. De mere oplagte grunde, vi kender til i dag af krystallernes helbredende virkning, har videnskaben efterhånden fundet frem til ved at kortlægge fx indholdet af mineralerne i krystallerne. Men dengang vores forfædre brugte krystaller til at lindre og helbrede diverse fysiske og psykiske sygdomme, havde de intet videnskabeligt bevis på krystallernes indhold. De har intuitivt følt, hvad krystallerne stod for, og hvad de kunne hjælpe med. De har derfor måttet prøve sig frem og efterhånden fundet ud af hvilke krystaller, der var gode at bruge imod forskellige sygdomme og til andre af livets udfordringer.

I dag hersker der dog en vis skeptisk omkring krystaller og deres healende evner, og de bliver i mange sammenhæng associeret med spiritualitet. Men dykker man videre ned i videnskaben om krystallerne, vil man hurtig finde ud af, at disse smukke skabninger er ren natur-kemi lavet i Moder Jords helt eget kemilokale dybt inde i Jorden. De skabes bl.a. af forskellige mineraler, metaller, elektromagnetisme, varme og tryk. Det betyder, at hver enkel krystal er helt unik og frigiver sin helt egen energi. Krystaller har derfor i mange år været brugt til at heale ubalancer i både krop og sind.

 

Vi anbefaler på det varmeste, at du giver krystallerne en chance til at arbejde med deres vibrationer på din hud, krop og sind.

Skærmbillede 2017-09-13 kl. 16.14.45.png

 

Sådan gør du:

  • Sæt dig et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret

  • Vend blikket indad og bliv opmærksom på dit åndedræt. Begynd et langt og dybt åndedræt ind og ud igennem næsen.

  • Læg din krystal i håndfladen og sæt intentionen for din meditation

  • Du kan også vælge at lægge din ametyst krystal på det 3. øje (punktet mellem brynene) for mental klarhed

  • Prøv evt. denne visualisering: Forestil dig en violet energi stråle ud fra ametyst stenen. Se den hvirvle omkring dit hoved. Føl, den arbejder ned langs hovedet, først afslapper den din pande, så dine øjne, din mund og din kæbe. Forestil dig, at punktet mellem dine bryn åbner sig, og en rolig violet energi flyder ind. Mærk den rolige energi trænge ind i hovedet på dig og langsomt skubbe alle dine tanker ud omkring frygt og bekymring. Mærk dit sind blive roligt, stille og fredfyldt. Forestil dig, dit sind nu er en bog fyldt med blanke sider, der er klar til at blive fyldt op med ny viden. Brug lidt tid her på at fylde dig selv op med rene og kærlige tanker omkring dig selv og din hud og mærk efter, hvad din intuition prøver at fortælle dig

  • Der er ingen rigtig eller forkert måde at meditere på, vi vil dog anbefale, at du minimum giver dig selv 10 min. Det er helt ok, hvis der dukker tanker op i din bevidsthed, prøv blot ikke at tage stilling til dem og vend dit fokus mod dit åndedræt igen. Ved hjælp af dit åndedræt kan du slippe dybe spændinger og bekymringer. Husk, at øvelse gør mester - du gør det så godt du kan!

 

Lige nu får en gratis ametyst krystal med, når du køber en bjergkrystal Gua Sha eller vores body Gua Sha.

 

Vi bruger ametyst krystallens energi mod stresstilstande, til at skabe ro og klarhed. Perfekt til power-kvinden, der har brug for en time-out fra en travl hverdag med mere gøren end væren. Ametyst er til dig, der har brug for lidt mere mildhed og blidhed i din hverdag. Der er altid støtte at finde, det har aldrig været meningen, at du skal klare alting selv.

Prøv det på egen krop og snup dit tilbud HER

 

Care for yourself

Maja & Tanja