typiske spørgsmål omkring gua sha massage

Cellulite Challenge Gua Sha FAQ

gua sha challenge faq

I denne blog vil vi gerne svare på nogle af de typiske spørgsmål vi får omkring gua sha massage mod appelsinhud. Har du spørgsmål vi ikke svarer på her, så skriv dem gerne i kommentarfeltet eller i vores lukkede gruppe på facebook.

Antal skrab

Det er vigtigt du bliver ved med at skrabe samme sted minimum 5 gange og gerne op til 60 (for hurtigere resultater) før at behandlingen virker optimalt. Det er de gentagne skrab, der skaber et vakuum under huden, som trækker affaldsstoffer op til overfladen fra bindevævet, så de kan blive udskilt via lymfesystemet. Det skal være et fast tryk, men ikke nødvendigvis gøre ondt. De steder hvor der er spændinger og stagnering, vil det dog typisk gøre ondt og det er her du vil opleve blå mærker.


Afslutning

For undgå eller mindske blå mærker kan du smøre området ind i olie eller creme baseret på arnica. Det kan du få i de fleste helsekostbutikker eller i vores webshop honestbeautytalks.org. Arnika får de blå mærker til at forsvinde markant hurtigere.

Varighed og gentagelse

Du kan lave body gua sha dagligt indtil du er tilfreds med resultatet. Får du blå mærker, og det er derfor er for ømt at gøre det hver dag, så vent et par dage indtil de blå mærker er væk, før du gør det igen. Vi anbefaler du bruger 5-10 minutter på én kropsdel om dagen, sådan at du kommer hele kroppen igennem på en uge. Det giver områderne god tid til at restituere du sikre at får arbejdet med hele dit bindevæv. Bindevæv og fasciesystemet er et holistisk system der snakker sammen, det betyder at din appelsinhud på lårene godt kan komme fra spændinger i hofterne, og så kan du skrabe alt det du vil på lårene uden at se tilstrækkelig resultat. Derfor anbefaler vi du bruger vores kropsopdelingsskema og ugeplan, så du sikre du altid får hele kroppen med og derved opnår de bedste resultater.

De fleste kan se forskel efter 20 ganges behandling, men det tager typisk 3-12 måneders regelmæssig behandling at få appelsinhuden markant mindre. Mindre spænding, blødere og glattere hud vil du dog opleve allerede efter et par uger.

Meget spændte og fastlåste områder opløses gradvist. Dvs. du vil opleve at de fastlåste områder bliver “opløst” i små “chunks” og kan derfor synes værre. Det er faktisk et godt tegn! Bliv ved og området vil til sidst blive blødere og glattere.



Må det gøre ondt?

Det må ikke gøre ondt, men du må godt kunne mærke det. Fra en skala fra 1-10, hvor 10 virkelig gør ondt, skal du ligge på omkring 3-4. Arbejder du med den buede ende på fastlåste områder kan du ligge på omkring 4-6 på skalen, men aldrig mere.


Blå mærker

De steder hvor der er spændinger og stagnering vil området typisk være mere ømt og det er også her du kan opleve blå mærker, når du “bryder gennem” fascieknuderne. Så de blå mærker er egentlig et tegn på du har arbejdet det rette sted. Det betyder dog på ingen måde at du skal jagte de blå mærker! Hellere gøre det lidt mindre, lidt blidere og over længere tid fremfor 1 times dybdegående gua sha hvor du er blå i en uge efter.

Skal man stå op eller ligge ned? og hvad med opvarmning?

Vi anbefaler du laver gua sha’en på varm hud. Fx i sauna eller efter 5 mins englehop eller anden træning. Jo varmere huden er jo mere i dybden kan du komme i bindevævslagene.

En anden mulighed kan være at gøre det efter karbad eller i bruseren mens huden stadig er varm og fugtig. Pas dog på med ikke at tabe gua sha’en på badeværelset og brug evt conditioner fremfor olie, hvis du vælger at lave gua sha i bruseren. Så undgår du olieglatte fliser.

Du kan også lave gua sha’en i sengen hvor du kan ligge ned. Så er det lettere at arbejde på ben og balder og maven. Der er ingen regler, vælg det der føles mest lækkert og let for dig.